Vi oplever i øjeblikket, at forskellige fiber-aktører fortæller, at FiberLAN-løsninger er gammeldags og kun leverer en ’delt fiberforbindelse’ til beboerne. Det er ikke korrekt.
I kan være helt rolige, for I har investeret i jeres eget, foreningsejede netværk. Det er det helt rigtige valg, som er godt for både hastigheden og prisen – nu og fremover.
Internet fra Fiberby er en FiberLAN-løsning, hvor hver beboer har sit eget kabel med garanteret hastighed på 1000 Mbit – og det gælder både, når I skal dele noget med verden, når I skal downloade noget, og når I skal se en film fra en streamingtjeneste. Med Fiberby er I derfor garanteret 1000 Mbit til både download og 1000 Mbit til upload!
Med internet fra Fiberby betaler I også mindre. Beboerens pris med Fiberby er langt under, hvad det ville have kostet, hvis en af de store netejere havde installeret deres udstyr i jeres foreningen og i de enkelte lejligheder. FiberLAN er opbygget på samme måde som andre netværk i etageejendomme: én stor fiberforbindelse ind til ejendommen, som kan klare den samlede trafik, og herfra et kabel op til hver lejlighed. Forskellen er hvilken type kabel, der går op til lejligheden. FiberLAN leveres gennem kabler, som er særligt gode på mindre afstande og egner sig derfor rigtig godt til etageejendomme. FiberLAN er en kendt og driftssikker teknologi, som anvendes i de fleste virksomheder, men også i banker og på hospitaler, hvor driftssikkerhed er afgørende – så I kan være helt rolige.
Fiberby følger også mængden af trafik på fiberforbindelsen til jeres foreningsnetværk og opgraderer i god tid, hvis det skulle blive nødvendigt. Når der i fremtiden bliver behov for at opgradere beboernes hastighed, hvilket vi anser som ganske naturligt, så kræver det med Fiberby FiberLAN en simpel udskiftning af foreningens aktive udstyr (switche). Det klarer en af vores dygtige teknikere let. Modsat ville det for de store netudbydere kræve et teknikerbesøg hos hver enkelt beboer for at installere nyt udstyr. Det er hverken billigt eller praktisk for beboerne.
Internet med Fiberby FiberLAN, kan også bruges til andre formål i ejendommen: f.eks. vaskeriløsninger, dørtelefoner, videoovervågning og meget andet. Den øgede digitalisering stiller nye krav til foreninger, og den rejse kan I starte med jeres eget Fiberby FiberLAN-netværk. I boligforeningen behøver I kun ét netværk – som på ansvarlig vis er overvåget og sikret af netværksspecialister døgnet rundt.
Med Fiberby FiberLAN har I truffet en god beslutning: I har valgt en 100% danskejet virksomhed, der har mange års erfaring med at bistå beboerforeninger med hurtigt, sikkert og ansvarligt internet! Beboerne får hurtigt, stabilt internet til en fair pris.