Guide til tilmelding
Hvis du bor i en boligforening der har en aftale med Fiberby, kan du tilmelde dig internet fra Fiberby.
Find Fiberby-udtaget i lejligheden.

Forbind din wifi router til udtaget. Hvis du ikke har en router i forvejen, kan du købe en på shop.fiberby.dk eller i en elektronik-butik.
Forbind din computer eller anden enhed til din router, åbn en browser og skriv ‘tilmeld.fiberby.dk’ i adresselinjen.
Udfyld tilmeldingsformularen. Forbindelsen åbner med det samme når formularen er udfyldt.
Ofte stillede spørgsmål:
Fiberby leverer internet gennem foreningens eget datanetværk. Udtaget kan være placeret på en væg eller i et teknikskab.
Udtaget skal passe til et almindeligt netværkskabel (ethernet-kabel). I ældre bygninger er netværket oftest installeret fra enten for- eller bagtrappe, og så sidder udtaget på væggen mod en af disse. Nogle gange er kabler ført op gennem en gammel skorsten.
I nye byggerier er der ofte et teknikskab, hvor internettet kommer ind i lejligheden.
Kan du ikke finde udtaget, kan du spørge en nabo hvor deres udtag sidder, eller kontakte vores kundeservice.
Enhver standard ethernet router fungerer med Fiberbys internetforbindelse. Vær opmærksom på at købe en router med gigabit-porte, så den kan håndtere hastigheden på 1000 Mbit.
Har du en router, som er udleveret af en anden internetudbyder, er routeren formodentlig låst, så den kun fungerer på deres netværk.
Routere fra Fiberby er konfigureret og klar til brug.
Det er routeren der laver wifi. Ønsker du udelukkende at forbinde en computer eller et tv, kan du godt benytte et kabel direkte til udtaget i væggen.
Benytter du en mobiltelefon, skal du slå mobildata fra mens du udfylder tilmeldingen.
Hvis du har VPN, skal det slås fra mens du udfylder tilmeldingen.
Tilmeldingsformularen ligger på vores udstyr, som er forbundet til udtaget i din lejlighed.
Tilmeldingsformularen kan således godt tilgåes, selvom der ikke er forbindelse til internettet, så længe man blot er forbundet til udtaget i lejligheden.
Nej, tilmelding skal ske fra den lejlighed, som tilmeldingen gælder.
Internettet åbner med det samme når tilmeldingen laves, så man behøver ikke at tilmelde sig på forhånd.
Nej, tilmelding skal ske via udtaget i lejligheden, da vi registrerer hvilken forbindelse tilmeldingen laves på.
Har du brug for hjælp, sidder Kundeservice klar til at hjælpe dig. Se åbningstider på kundeservice-siden eller skriv hele døgnet på support@fiberby.dk.