GUIDE TIL BEDRE WIFI

Optimal hastighed og stabilitet: Følg vores tips eller kontakt Kundeservice

Fiberby garanterer hastigheden på forbindelsen til datastikket i væggen, og vi garanterer, at vi hjælper dig med hastigheden på wifi – det trådløse netværk. Nedenfor kan se vores tips til optimalt wifi, og du kan læse om muligheden for at bestille “Hjemmeservice”. Du er altid velkommen til at kontakte vores kundeservice og få hjælp.

5 tips til bedre wifi

  • Hvis dit wifi er langsomt kan du prøve at slukke for strømmen til routeren. Vent 10 sekunder og tænd igen. Det kan hjælpe, men er ikke en god løsning på et tilbagevendede problem.
  • Placer din router centralt og højt så den har ”frit udsyn” til enhederne.
  • Brug hellere 5 Ghz end 2.4 Ghz, hvis du selv vælger netværk.
  • Brug hellere et kabel, fremfor wifi, når du streamer video i høj opløsning eller til gaming.
  • Overvej om din wifi-router er tidssvarende, eller om du bør opgradere til en ny router. Er du i tvivl, om du har brug for en ny wifi-router, kan du låne en gratis i 10 dage.
  • Hvis du stadig oplever langsomt wifi, så prøv vores fejlguide.

Streamer du TV via wifi?

Overvej at bruge netværkskabel

Et wifi (trådløst netværk) kan aldrig levere et signal, der er lige så hurtigt og stabilt som en forbindelse via netværkskabel.

Wifi er rigtig fint til de fleste formål, men især når man streamer video til en stor skærm, anbefaler vi varmt, at man bruger et netværkskabel, fremfor  wifi-forbindelse. Det samme gælder, hvis man gamer (spiller online) og gerne vil have optimal forbindelse.

Wifi-signalet er følsomt

På illustrationen herover er routeren placeret i et hjørne af boligen, og man kan se, at wifi-signalet er stærkt i nogle rum og svagere i andre. Det skyldes at wifi-signalet er radiobølger, som bliver påvirket af forholdene i boligen. Ligesom man kan opleve med en gammeldags transistorreadio.

Kvaliteten af wifi-signalet er derfor helt afhængig af en god placering af routeren.

Wifi-signalet forringes af:

  • Vægge, især betonvægge og vægge med jern i konstruktionen
  • Møbler i rummet og større spejle på vægge som blokerer signalet
  • Elektronisk “støj” fra babyalarmer, trådløse højtalere, fjernstyret legetøj og andet, der benytter de samme radiofrekvenser som wifi
  • Andre enheder der bruger dit wifi, herunder wifi-extendere
  • Naboernes trådløse netværk og enheder, der er koblet til naboernes wifi

Hvornår skal du opgradere til ny router?

Hvis din router er ældre end 3 år, vil du sandsynligvis opleve bedre wifi, hvis du køber en ny router.

Det er ærgerligt at sende en router tidligt på pension, og hvis dit wifi fungerer tilfredsstillende, er der ikke grund til at opgradere. Men hvis du oplever problemer med hastighed, stabilitet eller dækning, er det oftest værd at overveje en ny router.

Hvordan kan en router blive ”pensionsmoden” på få år?

Det skyldes at både udviklingen i dataforbrug og wifi-teknologi er gået overordentlig stærkt:

 

  • De fleste af vores enheder, som f.eks. mobiltelefoner og tablets bruger stadig mere trådløs data
  • Antallet af enheder i hjemmet, som benytter wifi, stiger
  • Vores naboer bruger også mere trådløs data, og den øgede datatrafik kan forstyrre ældre routere  
  • Nye routere bliver stadigt bedre til at håndtere udfordringen med højere dataforbrug

Heldigvis er de nye generationer af routere, med ny wifi-teknologi, blevet bedre til at håndtere høj datatrafik. Derfor får du sandsynligvis mærkbar bedre wifi, når du opgraderer til en ny router. Hvis du er i tvivl, så husk, at du er velkommen til at prøve en router fra Fiberby gratis i 10 dage.

Overvejer du at opgradere til en ny router?

Se vores guide til køb af router og vores udvalg af routere:

Guide & routere

Mål din internethastighed

Vil du måle hastigheden til internetstikket eller hastigheden via wifi?

Mål hastigheden som Fiberby leverer

Hastigheden i internetstikket er den hastighed, som Fiberby leverer til din bolig. Forbindelsen går via kabel ”hele vejen” fra Fiberby til din computer. En præcis måling af hastigheden forudsætter, at du:

  • Forbinder computeren med et netværkskabel direkte til internetstikket, dvs. at du “går udenom” routeren.
  • Kører målingen uden andre faneblade åbne i browseren og  uden andre programmer kørende i baggrunden.

Mål hastigheden i stikket

Mål hastigheden i dit trådløse netværk / wifi

Hastigheden via wifi er den hastighed, som din du modtager via din routers trådløse netværk.

  • Det kan være nyttigt at måle hastigheden via wifi, hvis man vil undersøge, hvor god trådløs dækning man har forskellige steder i boligen, eller hvis man vil forsøge at finde en bedre placering af den trådløse router i boligen.
  • Man skal blot huske: En trådløs forbindelse er altid langsommere end en kablet forbindelse, og hastigheden i en trådløs forbindelse bliver altid påvirket af omgivelserne, fx vægge, etageadskillelser, møbler og støj fra andre enheder på netværket.

Mål din wifi-hastighed

Fiberby hjemmeservice

'MESH' - NÅR ÉN ROUTER ER FOR LIDT

Nogle gange er én router ikke nok til at dække hele boligen

I nogle boliger er en enkelt router ikke tilstrækkelig til at give god dækning i overalt. Det kan de relative “mesh-systemer” heldigvis afhjælpe. Du kan læse mere om ”mesh-systemer” til boligen her.

Selv med en moderne, kraftig wifi-router, kan man komme ud for, at wifi-signalet er for svagt i områder af boligen. Det ses især i store boliger eller boliger i flere etager, men problemet er også udbredt i betonbyggeri, hvor betonen i vægge og etageadskillelser begrænser wifi-signalets rækkevidde. 

“Mesh” – når én router er for lidt til boligen

Et mesh-system består af en central mesh-router og et antal satellitter, som tilsammen giver bedre wifi-dækning i boligen.

  • Mesh-routeren og satellitterne arbejder sammen om at give god wifi-dækning på et større areal.
  • Kun selve mesh-routeren behøver at være forbundet til internetstikket med kabel. Satellitterne skal blot bruge strømforbindelse. Når satellitterne ikke behøver være forbundet via et netværkskabel, betyder det, at de er nemme at placere i boligen, præcist hvor man gerne vil have bedre wifi-dækning.
  • Mesh-systemer er ”modulære”, så man kan nemt tilføje ekstra satellitter.

Se Fiberbys routere

Mesh er IKKE det samme som en wifi-extender

Måske har du hørt eller læst, at en ”wifi-extender” kan afhjælpe problemer i områder med svagt wifi-signal. Wifi-extendere kom på markedet for efterhånden mange år siden, men i dag er wifi-extendere IKKE en løsning, vi vil anbefale. Tværtimod, faktisk.

  • Et mesh-system kan på en ”intelligent” måde styre datatrafikken mellem routeren og satellitterne, og mesh-enhederne arbejder dermed sammen om at dække et areal. På den måde kan et mesh-system f.eks. prioritere streaming-siganler højere end andre. En wifi-extender kan alene videresende data, uden at der bliver prioriteret i datatrafikken. 
  • Et  mesh-system er i stand til, på en intelligent måde, at skifte wifi-kanalen for radiokommunikationen mellem enhederne, og vælge en kanal, hvor der er mindre trafik, hvorved signalet forebedres. En wifi-extender forbliver typisk på samme kanal, selvom trafikken er for tæt.
  • Uintelligent trafikstyring og kanalhåndtering medfører et ringere wifi-miljø, og derfor vil en wifi-extender ofte føre til endnu dårligere wifi-dækning. Faktisk får man ofte bedre wifi-signal, hvis man slukker for wifi-extenderen!

Fiberby-netværket