Boligforeningen AKB Guldbergs rejse til et foreningsejet netværk
Da den nye bestyrelse i boligforeningen Guldberg AKB tiltrådte, blev der på det første bestyrelsesmøde stemt om prioriteringen af fremtidens investeringer i ejendommen. Det stod klart, at modernisering var højt på dagsordenen. Afstemningens top tre blev modernisering af køkkener, altaner og internet. Især gav beboerne udtryk for et stort behov for bedre internethastighed og et fokus på markedets prisudvikling. Nyt internet blev prioriteret i lyset af udviklingen i brugen af netbaserede aktiviteter samt et voksende ønske blandt medlemmerne i beboerforeningen om at gå fra den nuværende internethastighed på 300 Mbit til 1000 Mbit. Derudover var det en prioritet at mindske den månedlige udgift til internet.
En labyrint af internetmuligheder
Det viste sig, at en opdatering af den nuværende internetløsning ville blive en bekostelig affære. Bestyrelsen iværksatte derfor en omfattende undersøgelse af udbuddet af internetløsninger. Her stod det hurtigt klart, at markedet for internet er en labyrint af muligheder, løsninger og tilbud, hvoraf mange er præget af komplekse og uigennemsigtige prismodeller.
Bestyrelsesformand Bjarke Agerup Jensen konstaterer:
“Det minder mig om elbranchen, hvor forskellige udbydere tager sig af henholdsvis leverance og
salg af elektricitet – men blandt internetudbyderne er denne prismæssige opdeling ikke altid lige så
tydelig.”
Nogle internetudbydere ejer deres egne netværk og leverer internet i én samlet pakke, hvorimod lavprisudbydere ofte lejer sig ind på de større aktørers netværk – agerer mellemled – og leverer internet. Det kan derfor være svært at gennemskue, hvad der betales for leje af netværket, og hvad der er den reelle månedlige udgift til internet. Men det viste sig, at der også var en tredje løsning. Fiberby skilte sig tydeligt ud ved at tilbyde et foreningsejet netværk. Denne løsning indebar en engangsinvestering i et netværk. Her er det boligforeningen som ejer netværket, og det fører til lavere månedlige udgifter til internet.
Nysgerrig på, om jeres forening kan få samme fordel som AKB Guldberg?
Foreningsejet netværk fra Fiberby
Ønsket om en 1000 Mbit internet-opkobling lå fast. Bestyrelsesformand Bjarke Agerup Jensen foretog beregninger, der demonstrerede, at en beskeden huslejestigning på 30 kr. om måneden over 10 år let kunne finansiere en investering i et eget netværk.
“Vi indså hurtigt, at investeringen ikke alene nu, men også på sigt ville give økonomiske besparelser. Og efter tre år ville vi have fuld kontrol over vores eget netværk og dermed valg af internetudbyder,” fortæller Bjarke Agerup Jensen.
Blandt foreningens medlemmer blev der enighed om, at Fiberby var den rigtige løsning. Den opfyldte både kravene til høj internethastighed, nem installation vha. en plug-n-play router-løsning, fleksibilitet, lokal 5-stjernet service og så var den økonomisk fordelagtig. Som bonus har Fiberby indgået en aftale med TV- og underholdningsudbyderen Allente om en rabatordning på streamingtjenester, som beboerne kan vælge at købe sig ind i.
Året der gik
Nu, et år senere, kan AKB Guldberg med tilfredshed se tilbage på en nem overgang til et foreningsejet netværk fra Fiberby. Det har sikret stabilt og hurtigt internet, mindsket de månedlige omkostninger til internet og fremtidssikret deres netværksløsning, og som Bjarke Agerup Jensen bemærker,
“Den positive respons, vi har fået, viser, at vi traf den rette beslutning. I dag er godt og vel 50% af beboerne tilsluttet fibernettet”.
Fiberby oplyser, at det normalt stiger til et niveau på 80%.
AKB Guldberg har integreret flere af bygningens internetbaserede tjenester til det nye foreningsejede netværk f.eks. bookingen af vaskeri og styringen af udendørslyset. De planlægger at tilføje flere i fremtiden. Det er både smart, sikkert og mindsker antallet af individuelle løsninger og dermed kompleksiteten.