Trådløst Internet
Opsætning af trådløs forbindelse.
Læs i øvrigt også PC Worlds tjekliste for et bedre trådløst netværk.
Herover er et billede af en trådløs router. Det er en model med én port til Internettet (den blå) og fire porte til Computere (de gule), samt en antenne til trådløst Internet. Det er sådan en model de allerfleste har.
For nu at tage det vigtigste først: Forbindelsen mellem stikket på væggen og din trådløse router?
I ovenstående tilfælde er det nemt. Hvis din trådløse router ser ud som på billedet, skal du med dit internet-kabel forbinde stikket i væggen med den blå port. På den viste model er den benævnt “Internet”. Den kunne også have heddet “WAN” og i nogle tilfælde “Modem”.
Nogle trådløse routere har ikke angivet et navn på selve porten. De kan have en label på undersiden med angivelse af portenes navne.
Under alle omstændigheder er det sådan for de allerfleste trådløse routere, at det er muligt at spore en vis sammenhæng mellem de fire af portene. Det vil stort set altid være sådan, at den port, der skal forbindes til stikket i væggen, sidder lidt for sig selv.
Når du har forbundet din trådløse router til Internettet, er det tid til at konfigurere den. Det bedste er at forbinde din computer til den med et kabel mens du konfigurere den. Hvis du har et ekstra kabel, skal du forbinde din computer med en af de fire “computer-porte”.
Hvis du kun har ét kabel, det som nu sidder mellem stikket i væggen og Internet-porten på din trådløse router, kan du godt bruge det. Du skal så bare flytte den ene ende over i en af de fire “computer-porte” og den anden ende skal forbindes til din computer. Husk at flytte det tilbage til “Internetporten” når du er færdig med at konfigurere! Hvis du har manualen til din trådløse router, vil du der finde de præcise anvisninger i hvordan du konfigurere den. Hvis du ikke har manualen, kan du prøve at følge anvisningerne herunder. De er generelle, men skulle i hvert fald give et fingerpeg om hvad du skal lede efter.
Det fleste routeres adresse er en af følgende. Du kan jo prøve dem en af gangen. 192.168.0.1 – 192.168.1.1 – 192.168.2.1
Hvis du er heldig og der er bid, vil du i de fleste tilfælde blive præsenteret for et vindue der kræver et brugernavn og en adgangskode. Hvis den trådløse router ikke tidligere har været konfigureret vil den have et standard brugernavn og et standard kodeord. Her kan du finde en liste med rigtigt mange trådløse routeres (og andre enheders) standard login-oplysninger. Hvis ikke du kan finde din trådløse routers login-oplysninger her, kan du prøve at google den. Skriv din trådløse routers produktnavn og “default password” eller “default login”. F.eks. sådan her: “di-524 default login password“. Hvis din trådløse router tidligere har været konfigureret og du ikke kan huske hvilke login-oplysninger du har givet den, kan du lave en tilbagestilling til fabriksindstillingerne.
I 99% af tilfældende vil du, et eller andet sted på din trådløse router, kunne lokalisere et lille hul (ca. 2 mm. i diameter). Ofte vil der være skrevet “reset” ved hullet. Med en spids genstand (en udfoldet clips er god) og mens den trådløse router er tændt, skal du trykke ind i hullet og holde i ca. 10 sekunder. Ofte vil du kunne se, at den trådløse router kortvarigt slukker sine lamper og tænder dem igen. Efter denne operation vil du kunne logge ind i din trådløse router med standard login-oplysninger.
Når det er lykkes dig at logge ind i din trådløse router, vil det ved første øjekast formentligt se rimeligt uoverskueligt ud. Der er rigtig mange indstillingsmuligheder.
Her vil vi dog kun komme ind på 2 af dem.
Den ene er konfigurationen af WAN-forbindelsen. Den vil med stor sandsynlighed være benævnt “WAN”, “WAN setup” eller “Internet setup” etc. I 99% af tilfældende vil den faktisk være indstillet korrekt til Fiberby. Fiberby benytter DHCP. Det vil sige, at i Fiberby får man automatisk en ip-adresse tildelt. Derfor skal din trådløse routers WAN port sættes til DHCP. På nogle routere kan det hedde noget med “Dynamic” eller “Automatic” konfiguration.
Det andet er konfigurationen af sikkerheden på det trådløse netværk. Da langt de fleste trådløse routeres konfigurationsbrugerflade er på engelsk, skal du altså se efter noget med “Wireless”.
Her er der 4 indstillinger der er interessante:
1. SSID. Her giver du dit trådløse netværk et navn. Lav det enkelt, men uden at afsløre hvem du er. Hvis du hedder “Ditte Larsen” og du giver dit trådløse netværk navnet “Ditte Larsen er for lækker”, har du lavet to fejl. Du har oplyst hvem du er, og du har vækket nysgerrigheden hos eventuelle uvelkomne gæster. Et godt navn til dit trådløse netværk består af bogstaverne a-z, A-Z og 0-9 i et sammenhængende hele, f.eks. 97vU7dEGASfq. Man kan f.eks. bruge denne kodeordsgenerator til at lave navnet med.
2. Kanaler.
Et eller andet sted er der en mulighed for at vælge kanal. For de flestes vedkommende kan der vælges mellem kanal 1 – 11, dog kan nogen vælge 1-13. Hvis der er mulighed for at vælge “auto” gør du det. Hvis ikke anbefaler jeg du henter det gratis program “inSSIDer“. Med det kan du se alle trådløse netværk i din nærhed og hvilke kanaler de anvender. Så kan du tildele din egen en kanal der ikke er i brug.
3. Sikkerhedsprotokol.
Det anbefales at du vælger WPA2-AES. Det er den nyeste og sikreste kryptering. Hvis ikke din trådløse router understøtter WPA2, kan du bruge WPA. Hvis din trådløse router alene understøtter WEP, bør du overveje at investere i en ny.
4. Nøglen
Du skal indtaste en nøgle som skal bruges når du skal forbinde dig til din trådløse router trådløst. Igen kan du bruge kodeordsgeneratoren til at lave en sikker nøgle. Den skal ikke være under 12 tegn lang. Husk at skrive den ned.
Hvis du har kommentarer/rettelser/ønsker til denne guide, så skriv endelig til os på: support@fiberby.dk

Comments (1)
Hi,
I have just moved into an apartment where you guys are the Internet suppliers. I have plugged my airport express into the wall and my iPad and iPod work just fine. But my mac boom pro and windows xp laptops are not given IP addresses by the DHCP. Does each apartment have a limit on the number of IP addresses? Would buying a proper router (airport express is just a wireless access point) solve this problem?
Thanks for your help.
Take care
Laurence
[Fiberby's answer]:
Since we are handing out public ip-adresses, there is a limit of maximum 3. You do not need to buy a new router. Just log in to your AE and in the “Internet” tap you choose “share a public ip” instaed of “Bridgemode”