Datateknikelev til infrastruktur og netværksafdeling

Ønsker du en fremtid med internet? Og vil du arbejde professionelt med fibernetværk og infrastruktur? Vil du have selvstændigt ansvar hos en internetudbyder midt i København?

Så er Fiberby en sjælden god mulighed.

Vi tilbyder:
Du bliver en del af vores tekniker- team, som servicerer en af Danmarks bedste ISP’er samt 550 LAN netværk.  Du får ansvar for opgaver, hvor arbejdsdagen især handler om etablering og vedligeholdelse af netværk og infrastruktur.

Hver dag har nye udfordringer, og du får rig mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt. Vi sørger for grundig oplæring og motiverer dig også til selvstændigt at finde løsninger.

Fiberby er præget af en flad struktur, 20 kolleger med en uhøjtidelig omgangstone, humor og så er der højt til loftet.

Jobbet:

  • Sikre høj kvalitet i løsninger i forbindelse med drift, fejlsøgning og udbygning – fra backbone til kundens installation.
  • Udvikle og supportere Virksomhedens støttesystemer og applikationer
  • Indgå i beredskabet
  • Udføre administrative rutiner

Har du denne profil?

  • Skal starte på eller i gang med uddannelsen som data tekniker med infrastruktur som speciale -gerne netværk
  • Fordel hvis du allerede er uddannet som elektriker eller har tilsvarende erfaring
  • Moden, struktureret og kunne følge en opgave helt til dørs
  • Fleksibel og hurtigt tilpasse dig nye opgaver og prioritering
  • Lyst til at fordybe dig i netværkskomponenter fra Brocade, Allied Telesis, CTC Union o.a.
  • Interesse for Linux og Open Source
  • God til at formulere dig på dansk i skrift og tale
  • Har kørekort til bil

Hvis du vil høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte IT-chef Jens Fauring på mobil 20896864 eller på mail jens@fiberby.dk.

Vi læser løbende de modtagne ansøgninger, så vi anbefaler dig til snarest at sende din ansøgning til job@fiberby.dk mærket: Datateknikerelev.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Om virksomheden

Fiberby leverer internet til boligforeninger i københavnsområdet. Vi har bygget netværk siden 2000 og anvendt fiber siden 2004. Fiberby  fører fiber ”den sidste mil” hen til boligforeningerne, hvor vi bygger det lokale netværk. Vi leverer en af byens bedste og billigste internetforbindelser og mærker en stor efterspørgsel. I dag er over 20.000 lejligheder tilsluttet Fiberbys netværk. Vi er en lønsom virksomhed, der har modtaget Børsens gazellepris fem gange.