Fire fordele ved fiber og forskellige internetløsninger

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Samlino.dk: Danmarks største sammenligningsportal inden for bank, tele og forsikring.

Fire fordele ved fiber og forskellige internetløsninger

Antallet af abonnementer på fiberbredbånd er kraftigt stigende, og fra 2014 til 2015 steg antallet af personer der havde fiberbredbånd med 13,5%, viser en undersøgelse fra Energistyrelsen. Den fremadstormende teknologi, med sine højere hastigheder og mere stabile internet, bliver mere og mere populær, men hvad er fibernet egentligt, og hvilke fordele er der? Her får du en forklaring af de forskellige bredbåndsteknologier, og hvilke fordele der er ved at vælge fiber.

De tre primære internetteknologier

I dag findes der primært tre internetteknologier, der er udbredt i Danmark. Det indebærer xDSL, COAX og fiber.

xDSL

DSL er stadig den mest udbredte form for internet i Danmark, eftersom den leveres via det gamle telefonnets kobberledninger og ud gennem telefonstikket. Dermed kan alle, der har et telefonstik indlagt i huset modtage xDSL. Kendetegnet ved xDSL er, at det har asymmetriske hastigheder. Det vil sige, at der er en markant højere download-hastighed end upload-hastighed. Hastigheden på xDSL-netværket afhænger af hvilken teknologi inden for DSL der anvendes: VDSL er ADSL’s udbygning og er markant hurtigere, fordi den mindsker signalets rejsetid, og dermed hæver hastigheden – begge teknologierne fungerer dog ved at blive ført gennem telefonstikket.

COAX

COAX-teknologien er en internetteknologi der føres direkte gennem kabeltv-stikket, hvorved man kan få internet og tv gennem det samme stik. COAX har i visse tilfælde symmetriske hastigheder således at download- og uploadhastigheder er lige store. Enkelte selskaber tilbyder endda COAX med en høj hastighed på 1000 Mbit/s. Ulempen ved teknologien er dog, at båndbredden er begrænset således at hastigheden nedsættes afhængigt af, hvor mange enheder der er aktive på internettet.

Fiber

Fiber er den tredje internetteknologi og fungerer på den måde, at man fører signalet gennem optiske kabler, hvorved signalet transporte. Fibernet er kendetegnet ved at have symmetriske download- og uploadhastigheder, og har desuden et stort potentiale for at opnå langt højere hastigheder end xDSL og COAX. Indtil videre er muligheden for at få fiber dog geografisk begrænset til visse områder i Danmark, og er derfor endnu ikke lige så udbredt som xDSL. Antallet af husstande med et fiberabonnement er i Danmark kraftigt stigende, og det skyldes formentligt de klare fordele der er ved at få fibernetværk.

 

Fire fordele ved fibernet

Står man og skal tage valget mellem fibernet og de andre teknologier, er der flere forskellige ting man skal tage op til overvejelse. Her præsenteres de mest markante fordele ved at implementere fibernet.

Fire fordele ved fiber og forskellige internetløsninger

Hastighed

Hastighed er en anden vigtig faktor, der sætter fibernet i højsædet overfor traditionelt internet. Hastigheden kan nå helt op på 1000 Mbit/s, hvilket bør være nok til at køre selv de tungeste opgaver uden problemer. Hastigheden er ideel til streaming, download og upload af store filer, som film og videoer, og til at spille computerspil.

Stabilitet

En anden fordel ved fibernet er, at man opnår en helt anden stabilitet end man gør ved xDSL, hvilket skyldes, at forbindelsen ikke afhænger af, hvor langt man er fra en central. Endvidere oplever man ikke nedgang i stabiliteten eller hastigheden, uanset hvor mange enheder man er på internettet ad gangen. Ved både COAX og DSL bliver hastigheden lavere afhængigt af, hvor mange enheder der bruger netværket.

Værdiforøgelse og fremtidssikring

Sidst, men ikke mindst, er en investering i fibernet ikke kun en investering i bedre kvalitet af dit Netflix – det er også en investering i din boligforening og dermed i din bolig. Endvidere er boligforeningen ikke bundet til én bestemt leverandør, hvis man selv ejer lokalnettet. En undersøgelse lavet af Userneeds for Dansk Energi har vist, at flere og flere spørger til fibernet i hjemmet og, at købere eller lejere der kommer fra et hjem med fibernet, ikke ønsker at flytte ind i en lejlighed med en dårligere internetstandard. Endelig er en boligforening ikke bundet til en bestemt leverandør, når man selv ejer lokalnettet, og derfor er man altid frit stillet til at vælge den billigste udbyder. Fibernet kan derfor anses som en fremtidssikring, og noget der tilføjer værdi til ens boliginvestering.

Symmetrisk internet

En af de primære fordele ved fibernet fremfor xDSL er, at hastighederne er symmetriske. Det vil sige, at der er lige høje download- og uploadhastigheder, hvor der ved traditionelt internet ofte er en meget lav uploadhastighed. Dette er især en fordel, hvis man arbejder hjemme og skal uploade filer til et fælles drev, anvender videosamtaler, eller hvis man spiller spil på internettet.

Permalink