Streaming er sød musik i vores øre

Ligesom man kan streame film og tv-serier, er der efterhånden også en del tjenester som tilbyder streaming af musik. Den første og nok bedst kendte udbyder er nok Spotify.

Men der findes også alternativer.  Tidal minder, i al sin herlighed, meget om Spotify, men der er dog visse forskelle. Tidal har nemlig ikke kun almindelig musik, men tilbyder også musikvideoer i høj kvalitet. En anden forskel er, at mens Spotify har højkvalitets streaming, kan Tidal tilbyde det der hedder “lossless” streaming, som egentligt svarer til at sidde og lytte til musikken, mens den bliver optaget i studiet. Tidal tilbyder dog ikke en gratisordning, men til gengæld to forskellige betalingsplaner (Tidal Premium, og Tidal HiFi), hvor kun HiFi har den her “lossless” kvalitet.

Er du en af dem, som bare gerne vil have lidt tilfældigt baggrundsmusik, så er der jo også diverse gratis netradioer. Her kan blandt andet nævnes RadioPlay, DR Radio, som begge er gratis hos både Apple App store og Google Play, og Radium, som er gratis i App store, men koster 8,- kr i Google Play.

Permalink