Skarpere syn på DR’s programmer

Den unge kavaler i streamingsbilledet, nemlig DR TV, får nu en mindre opgradering. Der sker nemlig det at live tv udsendelser som ses fra DR TV’s streamingtjenester, nu vises i HD, det vil sige i en 720p opløsning. I de sidste par uger har man fra DR kørt en periode med DR 3 som prøveklud for den nye opløsning. Da det har vist en vis succes er man nu gået over til at streame alle live kanaler i 720p. Det vil sige, DR 1, 2, 3, K, Ramasjang, og ultra ultra nu kan ses i den højere opløsning.

720p betyder at der fra venstre til højre side af din skærm, er 720 lodrette linjer af pixels, der “tegnes” for at vise billedet. “P”et i denne sammenhæng, står for progressive-scan, som betyder at alle linjerne bliver tegnet sekventielt, uden at hoppe nogen over. I “gamle” dage på analoge tv’er, blev der brugt en metode der hed “interlacing”, hvor man først tegnede de ulige linjer, og så de lige på skift, hvilket gjorde at billedet godt kunne se ud til at “hoppe” en gang i mellem.

Denne metode er man gået væk fra, og i computer industrien har man længe brugt denne progressive-scan metode, som også kaldes non-interlacing, til at tegne billedet på skærmen.

For at vende tilbage til DR og deres HD stream, så er der en lille information som er ret væsentlig. DR’s arkiv, det vil sige alt det der ligger og kan ses on-demand på deres hjemme side og deres streamingtjenester, vil først overgå til den højere opløsning senere. Det kræver naturligvis en del at få opdateret alle deres gamle udsendelser, og derfor vil DR ikke lægge sig fast på en dat endnu, det kan nemlig godt tage flere måneder inden det er klart.

Lige så snart det er klart, til gengæld, så vil vi her fra Fiberby selvfølgelig lade jer vide at der nu kan ses endnu skarpere på Nikolaj Kirk’s forsøg på at tilberede et nedlagt dådyr, så det er spiseligt.

Permalink